Digital dannelse
Ved Gadstrup SFO har vi et spillerum, hvor der kan spilles på diverse konsoller (Playstation 4, Playstation 5, Nintendo Switch, Ipads). Spillerummet er primært noget vi åbner i efterår/vinter.
De spil vi vælger at have tilgængeligt for børnene i spillerummet, vægter vi at orientere os efter hhv. Center for Digital Pædagogiks ’’Gaming Guides’’ og naturligvis børnenes ønsker. Vi er også bevidste om PEGI rating (Vejledende Fælleseuropæisk aldersanbefaling) i disse overvejelser. Derfor tilbyder vi f.eks. børnene Minecraft (offline) og Roblox (online), hvor vi i Roblox har slået chat funktionen fra, og børnene kun kan spille de spil i Roblox som hedder 5år og opefter. Vi er generelt nysgerrige på hvad børnene spiller, når de spiller i spillerummet.
Vi har også en vifte af læringsspil på vores Ipads, som vi også oplever nogle børn synes er sjove.
Engang i mellem har vi haft turneringer i spillerummet, f.eks. i FIFA eller Mario Cart, hvor vi lejlighedsvis har udvidet spilletider for de tilmeldte børn, så turneringen kan afvikles som en reel turnering.